Har jeg en depression? {{forumTopicSubject}}
Hey gutter...
Min kæreste siger at jeg skal snakke med en læge eller lignende, da hun tror jeg har en depression...
Jeg synes selv det er helt hen i hegnet, men så alligevel. Når jeg tænker lidt over tingene, så har jeg haft mange hektiske oplevelser, som jeg måske ikke har haft snakket med nogen om, og bare gemt inde i mig. Alle kommer til mig med deres problemer, og føler at de bliver hjulpet så godt jeg kan..
Jeg synes godt nok også at jeg er evig træt, og når jeg så endelig vil sove, så er det begrænset hvor meget søvn jeg egentlig får ud af det.
Nogen herinde som har haft en depression, eller som bare ved hvad jeg præcis kan gøre for at opklare om jeg er ramt eller ej..
På forhånd tak.
nov 2006
Følger: 55 Følgere: 50 Biler: 4 Emner: 540 Svar: 1.724
jun 2008
Følger: 4 Følgere: 3 Biler: 2 Emner: 12 Svar: 335
Det er såmænd meget simpelt:
1) Tag ned og snak med din læge!
2) Hvis lægen mener, der er anslag til en depression, får du ordineret nogle antidepressiver, og evt. efterbehandlinger samt opfølgende samtaler, evt. sideløbende med besøg hos behandlere i psyk. systemet bliver sat i værk
3) Lær at finde dig i det og leve med det
MAN FUCKER IKKE RUNDT MED DEPRESSIONER
MAN FUCKER IKKE RUNDT MED DEPRESSIONER
MAN FUCKER IKKE RUNDT MED DEPRESSIONER
MAN FUCKER IKKE RUNDT MED DEPRESSIONER
MAN FUCKER IKKE RUNDT MED DEPRESSIONER
MAN FUCKER IKKE RUNDT MED DEPRESSIONER
MAN FUCKER IKKE RUNDT MED DEPRESSIONER
MAN FUCKER IKKE RUNDT MED DEPRESSIONER
De skal tages meget alvorligt - er du med??
Når din kæreste siger sådan noget til dig, er det jo (af indlysende årsager) fordi hun holder meget af dig og har kunnet konstatere, at den er gal med dig på et eller andet sæt.
Jeg selv har lært at leve med diagnosen bipolær maniodepressivitet. Men WTF, nogle har astma, andre har sukkersyge, og jeg har så det her. Det eneste der er rigtig dumt er at tabuisere det og forsøge at tie det ihjel. Nogle er genetisk disponeret for at få depressioner, andre får det af længere perioder m. stress, økonomisk uføre, studiepres og andre belastningssituationer.
En depression er som en kræftsygdom: Får den lov at udvikle sig, tager det fart, og pludselig er den der for at bliver, og fucker dig helt hen i hegnet.
Har jeg formuleret mig klart nok?
Du er velkommen til at sende mig en privat besked, hvis du har noget du gerne vil spørge om
sep 2003
Følger: 12 Følgere: 12 Biler: 8 Emner: 72 Svar: 891
Jeg kan slet ikk forestille mig at det nu er min tur til hjælp...
Det skal lige siges at jeg har mistet mit arbejde, fordi jeg lige pludselig ikke ku overskue at skulle på arbejde.. Og jeg er ellers den type der altid er villig til at tage en ekstra tørn, og arbejder gerne over... Men nu..
Tak for de gode svar....
nov 2006
Følger: 55 Følgere: 50 Biler: 4 Emner: 540 Svar: 1.724
nov 2003
Følger: 152 Følgere: 152 Biler: 6 Emner: 69 Svar: 2.505
feb 2007
Følger: 26 Følgere: 27 Biler: 1 Emner: 22 Svar: 737
Når mine nærmeste ville sige det ville jeg nok få tjekket op på det, hvis man kan kalde det det.
nov 2006
Følger: 55 Følgere: 50 Biler: 4 Emner: 540 Svar: 1.724
maj 2006
Følger: 52 Følgere: 51 Biler: 2 Emner: 20 Svar: 401
sep 2004
Følger: 76 Følgere: 76 Biler: 5 Emner: 293 Svar: 7.280
Du er kun menneskelig og er nødt til at erkende at du er altså ikke udødelig! Det lyder som om du er den bekymrende type, ment på den måde at du er den gode kammerat! Måske bare FOR god.. Du kan ikke rigtig administere det synes jeg på din historie. Du vil så gerne hjælpe men i din iver glemmer du at tænke på dig selv og dine omgivelser, det giver dig så problemer i privaten kunne jeg forestille mig og det stresser dig jo bare yderligere ikke at have en "base" at slappe af i..
Også derfor du nok ikke sover så godt, du kan ikke sige til dig selv at nu lægger jeg bekymringerne væk og slapper af/sover. Dit hoved er garanteret fyldt med en masse bekymringer som du lægger på dine skuldre og tager ansvaret for.. Lad vær!
Du skal ikke være mor for alle andre.. Det er okay at være en god kammerat og vil hjælpe, men du skal kunne se den gyldne grænse, dog uden at fremstå som alt for egoistisk, men det lyder det også langt fra du er med dine problemer.
Min anbefaling, ud fra personlig og familiær erfaring er: Bestil en tid ved din læge, fortæl ham hvad du går og kæmper med på et psykisk/tankemæssigt plan og hør om du kan få en tid ved en psykolog. I slemme tilfælde kan du også bede om sovepiller men så synes jeg det skal være slemt før man beder om det.
En psykolog kan under en session nemt vurdere hvor alvorligt han/hun synes din situation er og kan så tilbyde dig flere samtaler.. Vi lever efterhånden i en tid hvor sådan noget er ganske normalt!
Der er INGEN der klapper dig på skulderen for at gå og lide med noget du kan løse på, nogengange, en nem måde! Give dig nogen mentale "værktøjer" og bearbejde det med.. Det er de bedste penge du nogensinde kan bruge! Et sundt helbred, psykisk og fysisk, er det mest dyrebare du har.
Held og lykke
sep 2003
Følger: 12 Følgere: 12 Biler: 8 Emner: 72 Svar: 891
sep 2003
Følger: 12 Følgere: 12 Biler: 8 Emner: 72 Svar: 891
Jeg fik så at vide at det er ved en af de læger som jeg aldrig har snakket med derinde, da min egen læge (som jeg snakkede rigtig godt med) døede i december... Fedt at få at vide...
sep 2003
Følger: 12 Følgere: 12 Biler: 8 Emner: 72 Svar: 891
Andre der kender til den test?
nov 2006
Følger: 55 Følgere: 50 Biler: 4 Emner: 540 Svar: 1.724
sep 2003
Følger: 12 Følgere: 12 Biler: 8 Emner: 72 Svar: 891
Jeg henvendte mig mest herinde pga at jeg ikke gider sådan noget pylre pylre fra kæresten, hvis der ikke er noget om det...
Så hellere lige smide et topic herinde, hvor man trods alt kalder en spade for en spade...
Tak alle sammen...
sep 2004
Følger: 53 Følgere: 51 Biler: 6 Emner: 575 Svar: 2.148
Men gad ikke gå til lægen, for havde det på samme måde for flere år siden, der sagde lægen der ikke var noget og tog så til en psykolog smed en masse penge der, uden nogen som helst hjælp...
Det gik lige pludselig i sig selv igen!
Men da det så brød ud igen her flere år efter, og jeg jo som sagde ikke gad at gå til lægen, tvang min far mig så der op, lægen ga mig et stykke papir hvor jeg skulle sætte nogle krydser på, da jeg så havde gjort det, fik jeg svaret du har ingen depression. hmm tænkte jeg! han tog så en blodprøve, for hvis der nu var skjulte sygedomme, sagde han. Svaret på blodprøven var så jeg intet fejlede!
Fik aldrig svar på hvad der var grund til jeg brød sammen..
Det er helt væk igen nu!
Men mit råd er også til dig at du skal tage til lægen!
Har jeg en depression?