Dagens WTF iflg. Egernet vol. 14 {{forumTopicSubject}}

Jeg vågnede en morgen, ved at min telefon ringede. Jeg havde været så snu, at få den med ned i sengen i løbet af natten, så den lå og brummede mellem mine lår. Fyldt af eder og forbandelser, for på den måde at blive vækket kl. 7.00 en højhellig lørdag, tog jeg telefonen. Det var min gode ven Bæver, der ringede. Hvad siger du Bæver? Er der middelalder-mæsse i nabobyen?? W T F kommer det mig ved, lørdag kl. 7.00? Hvad siger du? Skjoldmøer? Har de patter, siger du?? Store patter??? Ok. Ok, ok, ok, så kan jeg godt se pointen. Skal vi køre i MIN BIL, siger du? Du vil sørge for kaffe?? Ok, ok, ok, ok, ok, det kan jeg godt se. Jeg kommer. Jeg skal lige spørge Fru Egern om jeg må tage af sted.

Skaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa’t – må jeg godt tage med Bæver ud og se på middelalder patter? Hvad siger du? Ja, jeg ved godt det er lørdag kl 7.00, men det er altså skjoldmøer! Hvad siger du? Jeg kan glo på alle de middelalder patter jeg vil?? Suuuuuuuuuuuuuuu’per. Vi ses i eftermiddag. Ja, jeg skal nok hilse Bæver. Joee, det kan da godt være, han vil spise med i aften. Jeg skal nok spørge ham, om ham og Fru Bæver vil spise med i aften. Hvad skal vi have?? Ja – ok – Knorr Lasagne. Ja, jeg bliver sq også lun i trussen, når jeg ser ham ”Luigi Knorr-kok” i reklamerne. Hvem der bare kunne få lov at spilde en kokkeuddannelse på at få lov at lave Knorr-pulver-lasagne. Hans forældre må virkelig være stolte. Hvad siger du? Jaja – han har skæg. Det har min røv og Ruddy Frederiksen også, men der er da kun en af de to, der laver noget der godt kunne ligne Knorr-lasagne! Hvad siger du? Skal jeg tale pænt om Luigi-knorr-kok hvis jeg vil se middelalder-patter??? Uhhhh, Luigi-Knorr-Kok lad mig svælge i din brune klæbrige lasagne. Din brune lasagne er som en mosaik af zoonosisk spredning, zoonosisk men smuk ! Nåååå – så må jeg godt tage med Bæver ud og se på skjoldmøer alligevel? Taaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaak skat. Vi ses i eftermiddag

Hurtig som en ninja forfulgt af Peter Tannev, sprang jeg i tøjet og ned i astra’en. Med kursen mod Bævers hus, kom jeg forbi Statoil. Pyha – ingen lyserød cykel ved gavlen. Så er det ikke spildt, at Bæver laver kaffen. Måske jeg kan køre ind forbi på vej hjem og få et par franske, inden jeg skal kaste mig ud i Luigis brune tzunami af bagt fars og e-numre i lag. Nå – der står Bæver på fortovet med termokanden i hånden.
Hvad så der, Mr Bæver. Så er der dømt skjoldmøer og middelalder patter ! YES SIR! Om jeg vil have kaffe? Tager du gas på mig, selvfølgelig skal jeg da have kaffe !! og således begyndte vores episke rejse til den mørke middelalder.

Bævers kaffe var stærk og god. Som Sidney Lee på vej i et spabad i Lalandia, gled den ned i min hals. Min hals, for så at nå min mavesæk og efterfølgende mit tarmsystem. Denne sorte varme væske, som er skabt af et granulat af kaffebønner, som lavtbetalt Argentinsk bjergbonde i sit ansigts sved har plukket og bragt til markedet – denne væske skal nu vinges gennem min tolv-fingertarm, afgive sin næring i tyktarmen, for så siden hen at udskilles gennem min blære som urin. Tænk alle de mennesker har arbejdet så hårdt, for at jeg, jeg alene, kan få lov at udskille blomsten af deres hårde slid som simpel urin. Kassemedarbejderen i Aldi, hvor Bæver uden tvivl har købt kaffen, er jeg ligeglad med. Hende, hvis glatte hud i ansigtet udelukkende skyldes, at hun går uden BH, er jeg fuldstændig ligeglad med. Personligt tror jeg, jeg kunne stå og udskille min urin direkte i fryseboksen med frosne grøntsager, uden det ville påvirke hende. Ja – jeg kunne sikkert skide direkte på kassebåndet, uden det ville påvirke hende synderligt andet end hun ikke kunne finde en stregkode. Åhhhh – Aldi-medarbejder med det glatte ansigt og de sindssygt tunge hængepatter – hvornår vil du indse, at der kun findes EN PETER TANNEV !!

Nå – se så – så er vi fremme på middelalder-mæssen. Astra’en parkeres bag en hæk og Bæver og jeg går ud. Ahaaaa – hvad har vi her? SMAGSPRØVER ! YES SIR !!! Jo tak, min gode mand, jeg tager gerne en sjat mjød. Ahhh – og en bid brød dertil, tak. Og – en humpel kød stegt over åben ild?? Se DET er sq service. Der kunne Luigi-Knorr-Bitch lære en del. Se DET er mandekost ! Kan jeg købe en kæmpe portion for 30 kr? Se det er sq hvad jeg kalder morgenmad! Her er en 50’er – behold du bare resten – så kan du samtidig fortælle mig, hvor I gemmer skjoldmøerne. Ahhh – derovre – herligt. Store mængder kød, en kop mjød og udsigt til patter. Kan man forlange mere? Hvad siger du, Bæver, vil du også have et sæt? Her min gode mand, her er en 50’er mere. En portion til min gode ven, Bæver. Og lad os så se om ikke vi kan finde de sjoldmøer.

Gnaskende på vores rustikke lunser kød, begav vi os i retningen af patterne. W T F – er det en sjoldmø? Det er sq da hende fra Aldi. Ohhhh ve og skræk – hurtigt bæver – hæld mjød i mine øjne så jeg ikke kan se. Arghh – for sent. Jeg har sporttet hende. Hvordan en et skjold så stort ikke dække alt den elendighed? De patter er sq så lange og fritgående, at hun næsten falder i dem. Gulp – og se lige den urskov der er under hver armhule! Jeg tror sq uden tvivl, at hun kan søge EU-brak-støtte til hendes underliv! HVIS man da ellers kan få brakstøtte til en urskov! Se Bæver, se ! det breder sig sq ned af hendes bare lår!! NEJ – det er sq da ikke et par uldne bukser hun har på! Det er hendes behårede lår!! OG HENDE HAR DU KØBT KAFFE AF!!! Det siger jeg dig, Bæver, den kaffe får ikke lov at komme med hjem!! Det her er sq det værste du har udsat mig for, næst efter den gang vi for vild i H.C. Ørstedparken!!! Det der har sq da ikke en skid med skjoldmøer at gøre! Jeg er den der er gået – jeg er i det telt der, hvor de laver sterinlys. Du kan hente mig, når du har fundet noget kvalitets-pat ELLER kaffe der ikke har haft noget som helst med det gustne kvindemenneske at gøre! Ja – jeg ved godt jeg har drukket det før, men det var før jeg så hende aldimedarbejderen i en ringbrynje !!!

I vrede ankommer jeg til teltet, hvor man kunne lave sterinlys. En mørkhåret kvinde i starten af 20’erne kom til. Vil Eder forsøge sig udi kunsten af at tæmme sterin? Hvad siger du? Joee – nok er du flad som et strygebræt, men gusten er du i det mindste ikke. Lad mig gerne prøve. Her er Eders snor og Eders pind, ædle Herre. Æhhh – jo tak – har du kaffe? Jeg ved ikke, hvad Eder mener med ”kafff’æ”, her har vi mjød til at slukke vores tørst. Ahhh – ok – jeg nøjes med snoren på pinden. Hvad siger du? Skal jeg bare dyppe den i den der store gryde med flydende sterin? Haha – det er jo næsten lige som en tur på et provinsdiskotek. Nå – det ord kender du heller ikke. Nå – jeg må også hellere komme i gang med at dyppe. Dyp dyp. Dyp dyp. Ahhh sterinen hænger ved snoren og størkner – når man dypper den igen, kommer der mere på. Smaaaaaaaaaaaaaar’t. Dyp dyp. Dyp dyp. Tiden gik og Bæver udeblev. Efter et par timer var mit sterinlys blevet ret så imponerende. Faktisk var det begyndt at ligne min underarm ret så meget. Tungt var det også. Bare nu pinden holder. Nå – der er Bæver endelig. Hvad så, broder Yasifir-Bæver, fandt du så de patter du havde snakket så meget om? HAHA – nej det tænkte jeg nok. Ingen patter overhovedet. Her – prøv at lav et sterinlys. Det er sjovt. Hende den flade der, kan hjælpe dig igen. Og nej – du kan godt spare dig. Silikone er sq ikke nået til middelalderen endnu! Bæver fik også udleveret en snor på en pind og gik langsomt i gang. Efter et kvarter faldt interessen dog. Hvad siger du, Bæver. Skal vi tage hjem? God ide! Jeg tror at hende den gustne fra Aldi er på vej herhen!! Tag dit lys og lad os ræse hjem!

Velankommet i Astra’ens lune kabine, sætter vi kursen hjem. Bævers termokande ryger ud af vinduet, da vi trækker forbi pladsen. Men – da jeg stadig har lyst til kaffe, bestemmer jeg at ligge turen forbi Statoil. Ohhh – hvad skuer mit øje? En lyserød cykel ved gavlen! Se nu er dagen pludselig god igen. Så Bæver, du skal med ind. Du har godt af at lære lidt kultur og sådan! Så kan jeg også lige få fyldt op med diesel.

21 liter diesel senere, begiver vi os ind på tanken. Hvad så, Egern, hvad skal du egentlig bruge det mega store sterinlys til, spørger Bæver mens vi går fra standeren over mod selve tanken. Den vil jeg da give til Fru Egern. Hun har tit efterlyst lidt romantik. Døren til tanken går op og vi går ind. Vi er alene på tanken foruden den storbarmede Statoil-ekspidient. To franske og to spande kaffe, siger jeg smilende til den ene pat under den alt for stramme Statoil-uniform. Stille som en sommerfugl, går patens ejerske i gang med at finde brød. Bæver vælger her at fortsætte vores samtale.

Bæver:Hvordan kan du overhovedet tro, at en kvinde kan få noget som helst romantisk ud af noget så stor? Spørger Bæver med en skarp tone i stemmen.

Mig: Ja ja, rolig nu Bæver. Bare fordi min er næsten lige så tyk som din er lang, behøver du da ikke blive sur.

Bæver: Jeg er ikke sur, jeg siger bare du ikke skal forvente at den overhovedet kan bruges til noget fornuftigt så stor og lang den er!

Mig: Så stor er den altså heller ikke

Bæver: Nå så det er den ikke? Den er så stor, den ikke en gang kan stå uden at vælte!

(Den storbarmede Statoil-ekspidient får pludselig en meget rød kulør i ansigtet)

Bæver fortsætter: Du skal sq da også bruge to hænder til i det hele taget at få den kræget på plads

Mig: Du er bare misundelig, fordi din egen mest af alt ligner et julelys.

Bæver: Du kan da ikke bruge din til noget fornuftigt. Den er jo tyk som et håndled og så lang, at der er nok til flere dage!

Mig: hey, du skal da vist have de brød af, de er vist ved at brænde på?

Statoil-pigen: øhhh, b-b-b-b-brød? Ajj ja – det skal jeg da vist.

Med rystende hænder lister hun de to brød ud af risteren.

Statoil-pigen: h-h-h-h-h—hvad skal I have i?

Bæver: Ketchup i min

Mig: Ketchup og fransk dressing i min – og –lad mig få en af de store frankfurtere der?

Bæver: Den får hun da aldrig ned i det brød – hullet er alt for lille !

Mig: Rolig nu, Bæver. Jeg er sikker på, hun sagtens kan få den store pølse krænget ned i den flute

Statoil-pigen er nu ekstremt rød i hovedet.

Mig: Men – vi kan da tage dem frem i aften. Så kan Fru Bæver og Fru Egern sammenligne de to og se hvilken af de to de kan få mest glæde af.

Med skælvende hænder bliver de to franske hotdogs langet over disken.

Bæver: Kan du ikke lige holde min – jeg skal på tordentønden – nu ikke noget med at æde af den!

Mig: Bare rolig – vi kan jo nemt se forskel. Min er den store frankfurter – din er den lille party-pølse.

Bæver forlader hurtigt selskabet og jeg er nu alene med Statoil-pigen

Statoilpigen: H-h-h-h-hvor stor var det, du sagde den var?

Mig – stadig med tankerne på mit sterinlys: Cirka en 30 – 35 cm (målende med mine hænder i luften) og cirka så tyk som dit håndled.

Statoilpigen: S-s-s-s-så stor? Så stor har jeg aldrig set en før

Mig: Nej – den er også ret unik. Jeg var også to timer om at dyppe den i dag på middelalder-mæssen

Statoilpigen: d-d-d-d-dyppe den??

Mig: Ja – der var en ung pige med en varm gryde – der fik jeg lov at dyppe den lige så længe jeg ville

Statoilpigen: Seriøst??

Mig: Ja- du kan selv spørge Bæver. Han fik også lov at dyppe sit lille julelys, men efter et kvarter gad han ikke mere. Han fik vist ikke ret meget ud af det

Statoilpigen: Fordi du havde ”dybbet” før?

Mig: æhhh ja – jeg havde dyppet før???

Statoilpigen: Jeg kan godt forstå han er lidt jaloux når du har sådan en stor en

Mig: Ja – man må tage sig god tid, når man vil have dem i den størrelse. Det er ikke noget man bare lige går i gang med. Man skal have rigtig god tid.

Statoilpigen: D-d-d-d-d-det tror jeg gerne. Jeg bliver helt bange, bare ved tanken. Gør det ikke ondt?

Mig: Slet ikke. Jeg overvejede faktisk at stikke hånden ned i gryden, bare for at prøve det. Men – det måtte jeg vist ikke.

Statoilpigen: hihi – du kunne vel også have nøjes med en finger eller to.

Mig: Tjaa – det kunne jeg vel.

Statoilpigen: Men – jeg tror nu ikke jeg turde. Det lyder ret vildt.

Mig: vildt?

Statoilpigen: ja – med en der er så stor?

Mig: Det er som man tager det – selv om jeg nu endte med at blive ret så øm i armen så tung den er.

Bæver kommer nu tilbage

Statoilpigen: uh – nej – jeg må vist hellere få vendt de pølser på varmepladen

Med ekstremt røde kinder går Statoilpigen i gang med at vende pølserne.

Bæver: Nå Egern, er du klar til at komme videre?

Mig: Jeps – Statoilpigen her giver mig faktisk ret. Hun foretrækker mit mande-lys frem for dit latterlige lille julelys, ikke sandt?

Statoilpigen – nu med ekstremt røde kinder og det lange lys tændt under den stramme statoil-uniform: æhhh – det – æhhhh – jeg- æhhhh – joeee – måske- det – jeg – joeeee – men – har du ikke en kæreste?

Mig: Jojo – men – derfor kan du da godt tage den i hånden og mærke den inden jeg tager hjem og gir den til Fru Egern.

Statoilpigen: J-j-j-j-j-j-j-jeg – det – jeg – det – jeg – er jo på a-a-a-a-a-a-a-a-a-arbejde. Måske en anden dag. Hvis det var. Det var. Så kunne jeg måske godt ude bag ved? Eller nej – hvad siger jeg. Nej, det går vist ikke

Mig: Det styrer du selv. Hey Bæver. Det minder mig om: Vil du og Fru Bæver ikke hjem til os og æde i aften?

Bæver: Hvad skal vi have?

Mig: Knorr-lasagne

Bæver: så skidt da – skal vi ikke se at komme af sted så?

Mig: det lyder som en god ide. Du siger bare til, når du vil se mit lys

Statoilpigen, bidende i sin underlæbe: joeeee – måske – nej – jeg må hellere lade være.

Og med de ord begav vi os ud i Astra’en med kurs mod Casa d’Squirrel.

Følg med i næste uge, hvor Egernet stiller op til det kommende kommunalvalg !