{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.551 visninger | Oprettet:

Manglende betaling for leje af sommerhus. Muligheder? {{forumTopicSubject}}

Hej alle,

Mine forældre lejer deres 2 sommerhuse ud privat - dvs. ikke via udlejningsbureau men via en portal på nettet, hvor "interessenter" kan gå ind og se på billeder af sommerhuset, priser osv.

Al afvikling (betaling osv.) sker via mine forældre - og sommerhusportalen er kun en form for formidler / bindeled - men har ikke noget med betaling af leje, deposita osv. at gøre.

Mine forældre har altid gerne villet bygge udlejningen på tillid. Dvs. selvfølgelig opkræver de en del af lejen inden ankomst (20%) - men ingen betaling af depositum (såfremt gæsterne skulle smadre nogle tallerkener og glas mv.).

Normal procedure er så, at gæsterne enten tager restbeløbet for huslejen med kontant og betaler ved ankomst eller at de overfører 1-2 dage inden deres ophold i sommerhuset.

Det kan indimellem forekomme, at det ikke er muligt for mine forældre at være ved sommerhuset, når der ankommer gæster - og så lægges nøglen til huset typisk i en nøgleboks, hvor gæsterne forud har fået oplyst en kode. Så kan de selv få fat i nøglen og komme ind i huset.

For nylig var der så en gæst, hvor vi ikke kunne være ved sommerhuset ved ankomst, og desværre så min far heller ikke, at de ikke havde overført restbeløbet til deres konto.
Følgen er så nu, at de har været 1 uge i sommerhuset - og så har forladt huset uden at betale restbeløb eller penge til forbrug af vand/el. Beløbet ender op i ca. kr. 3.300,-

Mht. forbruget af el/vand - så bygger vi også dette på tillid. Vi noterer forbrugsstanden umiddelbart inden ankomst og gæsterne skal så selv aflæse målere og lægge penge for forbrug i en kuvert.

Og JA - jeg ved godt, at ovenstående fremgangsmåde nok i dagens Danmark er alt for naiv - og at der desværre er ALT for mange danskere, som gerne vil gøre sig til tyve, blot for at slippe for at betale husleje, strømforbrug mv..

Ud over at alliere sig med en rocker og true med at komme ud og klippe et par fingre, hvis ikke de betaler, hvad har man så som privatperson af muligheder, når vil taler beløb i størrelsesordenen 3.000 - 3.500 kr.? Er der kun den slagne vej med at alliere sig med en advokat, og så betale 3.000 kr. i timen for hans ydelser? Er der andre retslige muligheder ved beløb i denne størrelsesorden?

Jeg går ud fra, at hvis det skulle komme så vidt, at det kommer i retten, så vil man vel aldrig nogensinde få dækket sine omkostninger bare tilnærmelsesvis ind?

Det positive er, at mine forældre reelt set kun har haft faktiske omkostninger til den strøm og det vand gæsterne har forbrugt, og det er godt og vel dækket af de 20% af lejen, som gæsterne trods alt har betalt. Men det er alligevel pisseirriterende, at folk ikke betaler det, som de iht. en underskreven lejekontrakt har forpligtet sig til.

Hører gerne lige jeres inputs! Mange tak!


Kommentarer på:  Manglende betaling for leje af sommerhus. Muligheder?
  • #1   17. aug 2019 20% er alt for lidt, 50% lyder mere realistisk.

    Personligt ville jeg bare offentliggøre hvem de er forskellige steder på nettet, evt møde op på arbejdspladsen, men det er jo et forholdsvis lavt beløb, så hvor meget gider man gøre ved det.

    Har i kontaktet skyldneren på nogen måde?


  • #2   17. aug 2019 Jeg ville kontakt dem der lejet det. og se om jeg kunne finde en løsning på det evt en tilbage betaling over tid,vis nu de ikke har de penge.men ellers ville jeg ikke gå videre og taget det som en lærestreg,og så stramme op på måden så i kan sikre i får de penge hjem frem over. da vis en advokat skal på så vil det koste kassen tit mere end det de skylder. Plus selv om i skulle vinde som i nok gør og den person ingen værdier har. så får I stadig ikke en krone.

  • #3   17. aug 2019 Er det ikke bare at sige pyt og så glæde sig over at det ikke er gået galt før. Sorry ved godt jeg ikke svarer på dit spørgsmål.

  • #4   17. aug 2019 Spørgsmålet er om der overhovedet har været kontakt mellem ejer og lejer, siden at det er konstateret at der ikke er kommet penge?

  • #5   17. aug 2019 Det har der vel. nu når de har fået 20% i forskud.

  • #6   17. aug 2019 Freeway

    Du læser ikke hvad jeg skriver smiley


  • #7   17. aug 2019 nåe du mener ejer ikke har krævet pengen af lejer. og derfor ikke fået dem :-). ja det må de jo kunne svare på. men det må de vel have gjort siden de fik forskud og derefter skulle resten komme. men de har vel kontaktet vedkommen og krævet det nu?

  • #8   17. aug 2019 Når udlejer har konstateret at der ikke er kommet penge må de gribe knoglen og ringe, har de ikke gjort det, så har de jo ingen anelse om hvad der er gået galt, men konkluderer bare på må og få.

  • #9   17. aug 2019 men vil da regne med det er det første man gør i sådan en sag. men har i kontaktet den lejer ?

  • #10   17. aug 2019 Der er bare mange uærlige mennesker til.. Øv Øv.. Håber i finder en løsning på det.. Men hvorfor ikke bare ændre holdning fremad.. Få alle pengene inden lejer rykker ind.

  • #11   17. aug 2019 Der var kontakt med lejeren via mail forud for lejeperioden (herunder tilsendelse og returnering af underskrevet lejekontrakt) og "skyldneren" har fået 2 venlige remindere via e-mail, efter at han er rejst fra huset. Telefonnumre på manden kan vi ikke finde (åbenbart hemmeligt nummer). Og JA - det var mine forældres fejl, at de ikke fik tjekket, om lejeren havde betalt restbeløbet ind, inden lejeren ankom til huset.

    Hvis ikke mine forældre kan være ved huset ved gæsternes ankomst, så vil det jo fremadrettet nok være en god ide, at man tager over til sommerhuset, når lejerne er i huset og inden de tager hjem. Her er risikoen dog ofte, at lejerne ikke er hjemme og sommerhuset ligger alligevel 40 km. fra mine forældres bopæl, så der kan være en del forgæves kørsel.

    Vi kender selvfølgelig ikke lejerens økonomiske forhold - men som minimum kan man vel reagere på en rykker på betaling - og hvis der er tale om et økonomisk problem, så ville mine forældre da også til enhver tid være villige til en ratebetaling eller lignende. Hvis man har været utilfreds med standarden i huset og ønsker kompensation, så må man også sige det, i stedet for bare at undlade at betale.

    Manden er både på Facebook og LinkedIn - og har iht. LinkedIn en okay stilling - så jeg går ikke umiddelbart ud fra, at det er hans økonomi, som er et problem. Men vi kender selvfølgelig ikke familiens privatforbrug smiley

    Vi har også skrevet til dem, at de må sige til, hvis de mener, at huset ikke har indfriet det de er blevet lovet - men at udføre selvjustits er ikke vejen frem.

    Tak for kommentarerne - og JA - der er nok behov for opstramning af reglerne, lige som det nok heller ikke giver stor mening at bruge en masse penge på advokater i en sag som denne, hvor det faktiske tab trods alt er begrænset.


  • #12   17. aug 2019 Sorte penge smiley

  • #13   17. aug 2019 #12 - Selvfølgelig smiley
    Naaahhr....så meget lejer mine forældre faktisk heller ikke ud længere, så med bundfradrag osv. så bliver skatten på udlejningen alligevel så begrænset, at det ikke kan betale sig at snyde med det smiley


  • Christoffer N
    Christoffer N Tilmeldt:
    aug 2016

    Følgere: 3 Svar: 206
    #14   17. aug 2019 Hvis der er kontrakt, så kan det være det kan sendes til inkasso

    Ellers tænker jeg det skal tages via civilretten.

    Omkostninger og renter kan ligges oveni det skyldige beløb, men det kan tage lang tid at indkræve.


  • #15   17. aug 2019 Må jeg spørge om hvor de lejer ud? Evt svar i PB?

    Har nemlig selv et sommerhus som jeg gerne vil leje ud i stedet for at bruge et bureau til det.


  • #16   17. aug 2019 udlej gennem bureau fremover - det gør jeg selv og har ingen som helst problemer - jeg får endda lejeindtægt selvom lejerene melder afbud inden for 2 måneder før de skal leje det.
    ved bureau er bundgrænsen for skat godt 40.000 og kun det halve når man selv lejer ud.

    Til dit spørgsmål - glem de håndører og tænkt ikke mere på dem


  • #17   17. aug 2019 Hvis manden ikke VIL betale, så er der i realiteten intet at gøre. Man kan bruge en masse penge på retsager osv. og sikkert også få medhold - men det betyder desværre ikke at man får sine penge - bare en del flere udgifter.
    I Danmark er købere/skyldnere godt beskyttet - desværre også de der bare ikke VIL betale.

    Jeg har tidligere klaret en der ikke reagerede på rykkere med at skrive i rykkeren at jeg måske ved en "fejl" kunne komme til at sende de næste rykkere til deres nabo'ers adresse - og det hjalp smiley
    Og det hjælper måske specielt i et kvarter hvor man "udadtil" ser ud til at have økonomien i orden smiley

    Men fremadrettet gør som Allan (Kolding) foreslår - et større depositum, og måske også restbetalingen 1-2 uger før ankomst.


  • #18   17. aug 2019 Ring til manden du kan jo se hvor han arbejder!
    Ellers giv gælden til et tvivlsomt inkasso firma.


  • #19   17. aug 2019 Tillid og Ærlighed findes ikke i Danmark. Antag alle vil snyde dig og alle er er uærlige så kommer man længst. Ellers ender man som en naiv idiot.

  • #20   17. aug 2019 Yes - fremover bliver der strammet en del op, og mine forældre må sikre sig, at de får tjekket, om alle pengene er gået ind på kontoen inden lejernes ankomst. Ingen nøgleudlevering - og ingen kode til nøgleboksen før betaling foreligger.

    Sådan helt generelt, og uden at jeg skeler til "vores" sag - så synes jeg det er lidt trist, at det som privatperson, hvor der tilmed er udarbejdet en kontrakt og foreligger et brud på kontrakten, åbenbart er så kompliceret og defacto næsten umuligt at køre en sag mod en person, som ikke betaler det han skylder, uden at det koster en bondegård. Jeg ved godt, at det ville lægge voldsomt pres på vort retssystem, hvis systemet skulle håndtere selv små bagateller, men jeg har en fornemmelse af, at der må være rigtig mange sager, hvor den "forurettede" ofte opgiver at få sine penge hjem på forhånd, simpelthen fordi det bliver for slidsomt og ikke mindst for dyrt.

    @Ove C - Mine forældre har også overvejet at udleje via bureau. Det er bare vores erfaring, at der er flere bureauer (de fleste store??), som vil have fuld og ubegrænset råderet over huset i visse perioder, og det vil / kan mine forældre ikke, da de også selv bruger huset i perioder.


  • #21   18. aug 2019 Der findes en type retssag som udelukkende beskæftiger sig med småsager.

  • #25   20. aug 2019 "Mine forældre har også overvejet at udleje via bureau. Det er bare vores erfaring, at der er flere bureauer (de fleste store??), som vil have fuld og ubegrænset råderet over huset i visse perioder, og det vil / kan mine forældre ikke, da de også selv bruger huset i perioder"

    Det bureau jeg bruger - der låser man bare de uger som man selv vil bruge - ingen problemer i det. Jeg vil ALDRIG vælge selv at stå for udlejning af vores sommerhus. De dækker også visse skader som lejerne evt. laver.


Kommentér på:
Manglende betaling for leje af sommerhus. Muligheder?

Annonce